Autoklaver, pasteuranlæg m.m.
Nøglen til en problemfri produktion af glansfulde færdigvarer.
Udseendet af en færdigvares emballage er altafgørende for efterfølgende at blive foretrukket af forbrugerne ude i forretningerne. Dette stiller ekstremt store krav til vandbehandlingen under sterilisations- og køleprocesserne, idet man herigennem kan undgå komplekse problemer med bl.a. fedt- og kalkbelægninger, rustangreb, lakløsning og blushing, der medfører dyr kassering af færdigvarer og hurtig nedslidning af produktionsudstyr.
Derfor har acti-Chem udviklet en ny produktfamilie af specialkemikalier og services til konservesindustrien og beslægtet industri, der har gjort os til en af de absolut førende på markedet i Europa. Nye miljørigtige teknologier afstemt specifikt efter vandkvalitet og produktionsudstyr, muliggør en hidtil uset effekt på færdigvarens udseende og på beskyttelsen af procesudstyr.
Anvendelsen af nye specialprodukter sammenkædet med levering af moderne procesudstyr og intern uddannelse og rådgivning til dine anlægsoperatører gør dette totalkoncept til det naturlige valg for alle med ansvar for sterilisationstekniske processer.