Specielt for maskinmestre

Som maskinmester har du en af de bredeste tekniske uddannelser, der findes idag. Uanset om du har 25 års erfaring eller du er nyuddannet så ved du, at der ligger meget store værdier i at køre tingene 100% optimalt.

Vi har mange maskinmestre som vores primære kontaktpersoner ude på de virksomheder vi servicerer. Vi taler samme sprog og vi ved hvor vigtigt det er, at du som maskinmester får en seriøs og hurtig opfølgning i det daglige til at nå dine mål.

Maskinmestre får idag flere og flere opgaver på et højere og højere niveau i organisationen. Det kræver mere og mere tid til at fordybe sig i emnerne - tid, der sjældent er til rådighed. Vandbehandling er som fagområde særdeles komplekst og det er sjældent dér, at man får tiden til at fordybe sig som maskinmester. Her kan vi hjælpe dig og dække dig af, så du kan holde dit fokus på dine primære opgaver - samtidigt med, at alt omkring vand og din produktion konstant er optimeret.

Her er typiske opgaver vi assisterer maskinmestrene med i dagligdagen (udover selvfølgelig at garantere for den løbende drift):

  • Hjælper dig med at afdække og prioritere områder indenfor køl, damp, varme og proces, som skal optimeres
  • Hjælper dig med at optimere disse enheder, så du opnår bedste lønsomhed og længst levetid for anlæggene
  • Hjælper dig med at dokumentere og synliggøre indsatsområderne og resultaterne
  • Hjælper dig med beregninger for virkningsgrader, miljøforhold, forbrug af energi, vand og kemikalier
  • Hjælper dig med at coache organisationen til at indføre nye og bedre rutiner - og fastholde disse!


Vi er normalt at finde på Maskinmestrenes Forenings årlige landsmøde Ajour, hvor vi udstiller med en fast stand.
Du finder os også på Dansk Fjernvarmes årlige landsmøde, hvor vi også udstiller med en fast stand.
Kontakt os allerede idag - eller kig ind forbi en af de ovenstående udstillinger i oktober eller november.