Haslev Fjernvarme har fået installeret Fast-Tek vandbehandling fra acti-Chem A/S

I forbindelse med acti-Chems første installation af Fast-Tek på fjernvarmesystemer, har vi spurgt Haslev Fjernvarme omkring deres oplevelse af det nye system, som nu har været i drift i 4 måneder.

Interview med Flemming Rasmussen, driftsassistent
Haslev Fjernvarmeværk
Gennemført af Pia Hilliger, acti-Chem

Før skiftet til Fast-Tek

Det største problem var håndteringen af de 20-liters dunke. De fyldte meget og krævede både visir, handsker og arbejdstøj ved håndtering, da doseringspumpen skulle ned i selve dunken. Når de var tomme, skulle de skylles grundigt, mærkater fjernes og afleveres i en specialcontainer, som vi så skulle bestille afhentning af. Det var et stort og besværligt arbejde – og ikke særlig miljøvenligt.

Vores tidligere leverandør tog ganske vist vandprøver, men de havde kun pH’en at justere efter. Alt kemien var blandet sammen, så det var svært at optimere på noget.

Det var primært håndteringen og afskaffelsen af dunkene – og ønsket om at slippe for personligt beskyttelsesudstyr og spildbakker. Fast-Tek lød som en mere moderne og miljøvenlig løsning.

Under implementeringen

Vi havde en rigtig fin start. Carsten fra acti-Chem kom forbi og gennemgik det hele med både Allan og mig, og vi følte os godt klædt på til installeringen.

Det hele kørte egentlig fint, men vi opdagede, at der var meget stort vandtryk på adressen i Humlevænget. Det kunne det lille manometer i unitdoseringen ikke håndtere, og det tømte derfor kemidunken for hurtigt. Men det fik vi løst med en ekstra trykventil, som nu holder trykket stabilt på lige under 2 bar. Det har kørt upåklageligt siden.

Efter skiftet – i drift med Fast-Tek

Dagligdagen er blevet meget nemmere. De små 5 kg dunke fylder nærmest ingenting og skal bare smides ud til almindeligt plastaffald når de er tomme. Det er en stor kontrast til før, hvor vi måtte bruge sækkevogn for at hente 2-3 store dunke ad gangen.

Vi har fået langt bedre kontrol. Nu kan vi justere tre parametre individuelt – lud, iltbinder og korrosionsinhibitor – hvilket betyder, at vi sandsynligvis kan nedjustere kemiforbruget fremover. Og så kommer Martin fra acti-Chem jævnligt og servicerer og justerer. Det fungerer virkelig fint.

Det er vigtigt for os, at det er nemt at komme i kontakt med jer. Hvis der sker noget, fx hvis en doseringspumpe går i stykker, så har vi ikke selv en på lager. Men vi har et ekstra sæt slanger liggende nu, så det giver tryghed.

Vi vil gerne anbefale acti-Chem og jeres Fast-Tek løsning til andre i branchen. Vi snakker jo sammen i branchen, og vi får mange besøg her – så vi er glade for at kunne være lidt first movers på Fast-Tek. Og det er rart, at vi ikke længere skal hente dunke i garagen.

Ekstra refleksioner

Hvis jeg havde haft mere plads, ville jeg have bygget installationen mindre kompakt, men det fungerer fint og dejligt, det er i øjenhøjde. Jeg ville nok også have beskyttet slangerne bedre – fx lagt dem ind i et plastikrør – men det kan nås endnu.